Analytiker kalder fremgang i Mærsks logistikdivision "uhyggelig"

Andet kvartal bød på markant fremgang i alle divisioner hos Mærsk, og særligt logistikdivisionen indikerer, at koncernens strategi virker, vurderer analytiker.
Foto: Jens Hartmann
Foto: Jens Hartmann
AF MARKETWIRE

Mærsk har leveret regnskab for andet kvartal - og der er ingen tvivl om, at det er usædvanligt stærkt.

Det mener Ricky Steen Rasmussen, der er chefanalytiker hos Nykredit.

Mærsk hentede i andet kvartal et overskud efter skat på 8621 mio. dollar mod et overskud på 3746 mio. dollar i andet kvartal sidste år.

Det gode resultat kommer ikke bag på markedsaktørerne, efter at selskabet opjusterede forventningerne til hele regnskabsåret tirsdag. Dog var der alligevel interessante aspekter i divisionerne.

Mærsks logistikdivision, der er et af koncernens store satsningsområder, leverer ”uhyggelig stærk fremgang”, vurderer chefanalytikeren, der var kritisk, da selskabet lancerede divisionen.

”Strategien virker, og det er bevist, at man kan håndtere det. Store virksomheder ser tydeligvis fordele i, at Mærsk kan tilbyde en fuld service. Det var det helt rigtige tidspunkt, at de gik den vej, og flere vil følge trop,” siger Ricky Steen Rasmussen.

Flere aktietilbagekøb og opkøb

Pengekassen hos Mærsk er positiv, og chefanalytikeren ser større aktietilbagekøb i horisonten.

I Mærsk regnskabet fremgår det, at ”baseret på de forbedrede forventninger har bestyrelsen besluttet at øge aktietilbagekøbsprogrammet med 500 mio. dollar årligt fra 2,5 mia. dollar til 3,0 mia. dollar i årene 2022-2025”.

”De vil bruge tilbagekøb som redskab, og det er stærkt og en god måde at styre cash-flow på løbende,” siger Ricky Steen Rasmussen.

Han påpeger også, at strategien om stadig flere opkøb eksekveres på en stringent måde, men tror ikke på store markante køb.

Chefanalytikeren pointerer, at Mærsks estimater skal højere op, og så følger aktiekursen med.

Efter kort pause tyder opkøbsinteressen på at være tilbage hos Mærsk

Mærsks logistikdivision går mere frem end ventet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også