Oliepriser falder efter udmelding fra verdens største eksportør

Saudi Aramco er klar til at øge olieproduktionen, hvilket sender priserne ned.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag morgen, efter at chefen for verdens største eksportør, Saudi Aramco, har meddelt, at selskabet er klar til at øge olieproduktionen.

Endvidere genoptages produktionen på flere amerikanske offshore-platforme i den mexikanske golf efter en kort afbrydelse i sidste uge.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 97,25 dollar mod 97,66 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 91,27 dollar mod 92,09 dollar fredag eftermiddag.

Saudi Aramco er klar til at hæve produktionen til den maksimale kapacitet, hvilket er 12 mio. tønder per dag, hvis den Saudi Arabiske regering beder selskabet om det, meddeler selskabets administrerende direktør, Amin Nasser.

Han tilføjer, at lettelse af coronarestriktioner i Kina og fremgang i luftfarten kan skubbe efterspørgslen op.

De globale oliemarkeder understøttes fortsatte af knappe forsyninger i optakten til EU’s sanktioner mod leverancer af russisk råolie og raffinerede produkter denne vinter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også