Containerrateindeks falder for tiende uge i træk

I løbet af den seneste uge er indekset faldet 3,7 pct. Det er tiende uge i træk med fald i spotpriserne.
Foto: Thomas Uhlemann/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Uhlemann/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, faldt i denne uge med 3,7 pct. til 3429,83.

Det var tiende uge i træk med tilbagegang i indekset, der er faldet med 21 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Gennem hele sidste år blev fragtraterne sendt kraftigt i vejret af massiv efterspørgsel efter coronakrisens første nedlukninger samt bøvl med udbuddet af forskellige årsager, og den udvikling fortsatte også ind i januars første uge, hvor SCFI igen satte rekord i 5109,6.

Siden er indekset dog kommet gevaldigt ned med enkelte stigninger ind i mellem undervejs. Den seneste måling er det laveste niveau siden maj sidste år.

Hos Mærsk er en stor del af containerfragten låst i lange kontrakter med højere rater, og selv om spotpriserne for tiden falder så meget, regner selskabet ikke med, at kunderne i de faste kontrakter vil søge genforhandling af aftalerne før planlagt tid.

Det oplyste selskabets topchef, Søren Skou, på et pressemøde efter regnskabet for andet kvartal for nylig.

Containerrateindeks falder for niende uge i træk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også