Oliepris dykker på bekymringer om faldende efterspørgsel

Mandag faldt olieprisen efter bekymringer om en mulig opbremsning i økonomien.
Foto: Uwe Lein/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Uwe Lein/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Olieprisen dykkede mandag, hvor der dermed er sat en stopper for tre dage med stigninger.

Det sker på bekymringer om en mulig opbremsning i økonomien, som kan gå ud over efterspørgslen, skriver Reuters.

Mandag eftermiddag falder prisen på en tønde WTI-olie 4 pct. til 87,14 dollar, mens den europæiske referenceolie, Brent, smider 4,1 pct. til 92,75 dollar.

Faldet sker frem mod denne uges store makroøkonomiske begivenhed, når centralbanker fra hele verden mødes i Wyoming, USA, til den årlige Jackson Hole-konference.

Her vil investorerne særligt holde øje med kommentarer fra Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, og hans syn på vækst og fremtidige greb i forhold til den amerikanske rente, som løbende er hævet i 2022. Aggressive renteløft har betydning for olieprisen, da det kan påvirke forbruget og efterspørgslen efter olie.

Forud for dagens fald er prisen på en tønde WTI-olie steget henholdsvis 1,8 pct., 2,7 pct. og 0,3 pct.

Oliepriser falder på bekymring om forringet efterspørgsel

Rod i forsyningskæder sætter en kæp i hjulet for Greenmobilitys udvidelsesplaner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også