Containerrateindeks falder med 8 pct

For 11. uge i træk falder SCFI-indekset, og denne gang er faldet stort.
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Amr Abdallah Dalsh/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Rateindekset Shanghai Containerized Freight Index ( SCFI ), der måler spotpriserne på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over, faldt i denne uge med 8 pct. til 3154,26.

Det var 11. uge i træk med tilbagegang i indekset, der er faldet med 28,1 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Gennem hele sidste år blev fragtraterne sendt kraftigt i vejret af massiv efterspørgsel efter coronakrisens første nedlukninger samt bøvl med udbuddet af forskellige årsager, og den udvikling fortsatte også ind i januars første uge, hvor SCFI igen satte rekord i 5109,6.

Siden er indekset dog kommet gevaldigt ned med enkelte stigninger undervejs. Den seneste måling er det laveste niveau siden april sidste år.

Hos Mærsk er en stor del af containerfragten låst i lange kontrakter med højere rater, og selv om spotpriserne for tiden falder så meget, regner selskabet ikke med, at kunderne i de faste kontrakter vil søge genforhandling af aftalerne før planlagt tid.

Det oplyste selskabets topchef, Søren Skou, på et pressemøde efter regnskabet for andet kvartal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også