Analytikere ser lavere oliepriser på recessionstrussel

Frygt for recession kombineret med udviklingen i Kina får flere analytikere til skære i forventningerne til udviklingen i oliepriserne.
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sven Hoppe/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Flere analytikere har skåret i forventningerne til udviklingen for oliepriserne i indeværende og næste år, da både frygt for recession og udeblivende succes i Kina med at få slået coronasmitten ned tynger udsigterne.

Det skriver Bloomberg News.

Hos Morgan Stanley har man skåret forventningerne til oliepriserne til nordsøolien Brent med 12 dollar, svarende til 88 kr., til 98 dollar i tredje kvartal og med 5 dollar til 95 dollar i fjerde kvartal. Det skyldes inflation og et fald i efterspørgslen, skriver investeringsbankens analytikere i et notat.

Forventningerne til oliepriserne i 2023 fastholdes på 100 dollar og derover, da udbuddet ventes at indsnævre fra andet kvartal. Det vil blandt andet ske gennem en markant nedskæring i den russiske olieeksport, der ses falde med 1,5-2 mio. tønder om dagen i starten af næste år.

Hos den schweiziske investeringsbank UBS er forventningerne til Brent-olien blevet skåret med 15 dollar til 110 dollar ved årets udgang. Her lægges der vægt på nedlukningerne i Kina for at inddæmme smitte med covid-19 og en fortsat høj russisk olieeksport, skriver UBS’ analytikere i et notat.

Med udgangen af september 2023 ses prisen på en tønde af nordsøolien stige til 125 dollar, da salget fra de strategiske reserver ventes at ophøre, mens efterspørgslen på olie til produktion af el ses stige.

Også Goldman Sachs ser Brent-olien stige til 125 dollar for en tønde i 2023. Det forudsætter, at der indgås en aftale om et prisloft på russisk olie, fremgår det af et notat. Et prisloft ventes at nedbringe den russiske olieproduktion med 1 mio. tønder sammenlignet med produktionen før krigen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 93,79 dollar mod 94,61 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 87,68 dollar mod 88,42 dollar mandag klokken 17.

Oliepriserne stiger på ventet mangel til vinter

Priserne er steget med 8,9 procent det seneste år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også