Amerikanske jernbaneselskaber og fagforbund når midlertidig aftale

En strejke på den amerikanske jernbane er afværget på den korte bane efter indgåelse af midlertidig aftale mellem fagforbund og jernbaneselskaber.
Foto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Brandon Bell/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE OG REDAKTIONEN

De amerikanske jernbaneselskaber har nået en midlertidig aftale med fagforbundene, der ”balancerer behovene hos arbejdere, virksomheder og nationens økonomi.”

Det meddeler de amerikanske arbejdsmarkedsmyndigheder ifølge Bloomberg News.

”Jeg vil gerne takke fagforeningerne og jernbaneselskaberne for at forhandle i god tro og nå en midlertidig aftale, der vil holde vores vigtige jernbanesystem kørende og undgå forstyrrelser i økonomien,” udtaler den amerikanske præsident Joe Biden.

De 4900 medlemmer af fagforeningen International Association of Machinists and Aerospace Workers District 19, IAM, stemte ellers onsdag nej til en foreløbig overenskomstaftale, rapporterede The Wall Street Journal.

IAM var en af ti fagforeninger, som har indgået en foreløbig overenskomst med de store togselskaber, mens to andre fagforeninger fortsat forhandler.

De to fagforeninger, som blandt andet organiserer togførerne og konduktørerne, mener, at deres medlemmer ikke er tilstrækkeligt beskyttet mod fyringer i tilfælde af sygdom, eller hvis de går til lægen.

Deadline for forhandlingerne var sat til fredag.

En potentiel strejke i togfragten vurderes at kunne koste den amerikanske økonomi 2 mia. dollar om dagen. I den seneste opgørelse - for 2020 - udgjorde togfragt omkring 28 pct. af den samlede fragt i USA.

Togstrejke kan koste amerikansk økonomi et tocifret milliardbeløb om dagen

Amerikansk togstrejke kan lamme en tredjedel af landets godstransport

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også