Mærsk-rival køber chilenske havneaktiver for milliardbeløb
![Foto: Cathrin Mueller/Reuters/Ritzau Scanpix](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article14462164.ece/ALTERNATES/schema-16_9/20220830-163202-3-5495x3091ma.jpg)
Den tyske Mærsk-konkurrent Hapag-Lloyd har opkøbt en del af Chile-baserede SAAM Ports og SAAM Logistics og en associeret ejendomsportefølje for cirka 1 mia. dollar.
Det skriver Bloomberg News.
SAAM Ports har ejerandele i samlet set 10 havneterminaler med fokus på Chile samt fire andre Syd- og Centralamerikanske lande og den amerikanske stat Florida.
Den relaterede logistikforretning, SAAM Logistics, komplementerer havneterminalforretningen på fem lokationer i Chile.
I regnskabsåret 2021 havde de opkøbte selskaber en samlet EBITDA-indtjening på cirka 115 mio. dollar.
Sælger er den Chile-baserede Quiñeo-gruppe, der indirekte ejer 30 pct. i Hapag-Lloyd via det chilenske rederi CSAV.
Mangel på lastbilchauffører får Mærsk til at vælge toget
Speditør efterlyser ”reel grøn omstilling” i ny vejafgift til lastbiler