DSV-direktør: Kina er effektiv til at håndtere nedlukninger

Ifølge DSV’s driftsdirektør er Kina effektiv til at håndtere coronanedlukninger, hvor nedlukninger af havne ikke fører til større forsinkelser for transportselskaber.
Foto: DSV
Foto: DSV
AF MARKETWIRE

Kina er effektiv til at håndtere vareproduktion samt transport og logistik, selv om der er nedlukning.

Det udtaler DSV’s driftsdirektør, Jens Lund, over for MarketWire efter transport- og logistikgigantens regnskab for tredje kvartal.

Kina er egentligt en stor fabrik, pointerer driftschefen:

” Der har man en fabriksejer, der godt ved, at der skal noget igennem for at bevare den position, man har. Den fabriksejer har også de magtmidler, der skal til, for at få det til at flyde.”

Derfor er Kina ifølge Jens Lund verdens mest effektive sted at producere, da landet har verdens mest effektive infrastruktur.

På grund af Kinas nultolerance over for covid-19 har landet lukket flere storbyer og havne i løbet af de seneste år.

Jens Lund er meget imponeret over den kinesiske måde at håndtere nedlukningerne på, da varerne i tilfælde af en covid-nedlukket havn bare føres ud af en anden havn.

”Hvis de lukker Shanghai, så flytter de det bare til Ningbo. Så går det ud derfra. Alt det der haster det går ud fra en anden havn,” siger Jens Lund, der dog også erkender, at det er mere bøvlet.

Tager bestik af situation mellem Kina og Taiwan

En mulig krig mellem Kina og Taiwan er selvfølgelig noget, DSV er opmærksom på.

”Vi opererer jo derovre. Vi håber på, at de ikke går i krig for alt og alle,” siger Jens Lund.

Efter corona og med de større geopolitiske spændinger er der ifølge driftschefen dog gang i en udflytning fra Kina til alle mulige andre steder.

Han fremhæver, at Vietnam er blevet kæmpestor for DSV, samt at Malaysia, Sydkorea og Thailand også bliver større knudepunkter i Asien.

Større virksomheder arbejder ifølge driftschefen med det, man kalder business continuity plans, og de ventes ifølge Jens Lund fortsat at vise, at virksomhederne vil være til stede i Kina.

Men hvis et eller andet går galt, så er det også vigtigt, at virksomheden er repræsenteret et andet sted, pointerer han.

”Så jeg tror da, at verden tager bestik af situationen,” siger Jens Lund, der også pointerer, at DSV gør det samme.

Overtagelsen af GIL hjælper DSV frem i svært marked for sø- og luftfragt

Udvikling i Air & Sea-division sender DSV over analytikernes forventninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også