På trods af et fint regnskab for tredje kvartal, så falder fragtgiganten Mærsk i den indledende handel onsdag.
Det er ifølge Jyske Banks senioraktierådgiver Martin Munk på grund af de fremtidsorienterede meldinger i regnskabet.
”De kører den gennemsnitlige kontraktvolumen ned til 1700 dollar fra før 1900 dollar. Det skyldes jo, at man ser lavere volumen på kontrakter i andet halvår end ventet på grund af faldende efterspørgsel,” siger Martin Munk.
Aktierådgiveren mener ikke, at det kan være tredje kvartal, der trækker aktien ned, da der er præsenteret solide resultater.
”Jeg synes ikke, at man kan sætte en finger på noget i tredje kvartal. Så det må være de fremadrettede meldinger. Der er blandt andet også en nedjustering til den globale volumen generelt.”
Mærsks B-aktie falder omkring kl. 9.45 med 4,8 pct. til 15.380 kr.
Mærsk holder fast i forventninger til hele 2022 – men ser lavere efterspørgsel
Opkøb leverede det meste af logistikvæksten hos Mærsk
Afvikling i Rusland har kostet Mærsk milliarder i indtjening