Mærsk og rivaler ventes at fortsætte opkøb i logistik

Verdens største rederier har allerede brugt et stort milliardbeløb på logistikopkøb, men analytiker forventer, at investeringerne vil fortsætte.
Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk. | Foto: Nanna Navntoft/Politiken/Ritzau Scanpix
Søren Skou, adm. direktør i A.P. Møller-Mærsk. | Foto: Nanna Navntoft/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Containerrederiet A.P. Møller-Mærsk har sammenlagt med rivalerne CMA CGM og Hapag-Lloyd brugt over 100 mia. kr. på logistikopkøb siden 2020. Og de ventes langt fra at være færdige.

Det skriver Børsen på baggrund af tal fra kreditvurderingsinstituttet Moody’s.

”Der skal nok komme mere. Lige nu er markedet meget svært set ud fra et opkøbsperspektiv, men jeg tror, at der kommer til at opstå interessante muligheder, fordi priserne falder, og containerrederierne er dem, der har alle pengene,” siger Daniel Harlid, transportanalytiker i Moody’s, til Børsen.

Mærsk har i årevis arbejdet på at udbygge sin logistikforretning både på landjorden og i luften, og siden er en række af konkurrenterne fulgt med i samme retning.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Det er ikke mindst blevet forstærket under coronapandemien, hvor rederierne har stået i en guldrandet situation, fordi forstyrrelser verden over skabte massiv efterspørgsel. Det sendte fragtpriserne op og polstrede pengekasserne hos selskaberne.

Scan Global-topchef er interesseret i opkøb på særligt to områder

Ancotrans ser ny vejafgift som ”klar fordel” for den grønne omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også