Opec-lande drøfter højere produktion og sender oliepriser ned

Priserne på olie dykker, efter flere Opec-lande drøfter at øge produktionen.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Saudi Arabien overvejer sammen med flere af de olieeksporterende lande i Opec-samarbejdet at hæve produktionen af olie.

Det skriver Bloomberg News.

Konkret drøfter de muligheden for at hæve produktionen med 500.000 tønder om dagen, siger delegerede ifølge mediet. Opec-landene skal sammen med sine allierede i Opec+ tage stilling, når de mødes 4. december. Det er samtidig dagen før, at EU planlægger sanktioner mod russisk olie, mens G7-landene, herunder USA, planlægger at indføre et prisloft.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Det sender mandag olieprisen heftigt ned. Den amerikanske WTI-olie er faldet 4,6 pct. til 76,41 dollar per tønde mandag eftermiddag, mens en tønde af den europæiske referenceolie, brent, er faldet 4,8 pct. til 83,40 dollar.

En højere olieproduktion vil blive vel modtaget i USA hos præsident Joe Biden, der tidligere har kritiseret planer om at skære i produktionen, skriver Bloomberg.

I sidste måned blev det vedtaget at skære produktionen med 2 mio. tønder dagligt. Kritikken lyder blandt andet på, at det underminerer den globale indsats for at svække Rusland og krigsindsatsen i Ukraine.

Postnord har fået 40 elvarebiler ud af 100

Ancotrans ser ny vejafgift som ”klar fordel” for den grønne omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også