Oliepriserne falder på styrket dollar

Prisen på en tønde olie falder, mens den amerikanske valuta til gengæld er styrket.
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Ole Lind/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder torsdag morgen ovenpå en styrket dollar, mens muligheden for yderligere renteforhøjelser fra globale centralbanker øger efterspørgselsbekymringerne.

Det skriver Reuters.

Brent-olien falder med 64 cent, eller 0,8 pct., til 82,06 dollar pr. tønde, mens WTI-olien falder 74 cent, eller 1,0 pct., til 76,54 dollar per tønde.

Begge indeks falder i takt med, at dollaren stiger. En stærkere dollar svækker olieefterspørgslen, da den gør råvaren dyrere for dem, der har andre valutaer.

Priserne påvirkes desuden af den seneste melding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve om at hæve renten med et halvt basispoint.

”Olieprisen er under pres i dag, da Federal Reserves udtalelser udløste fornyede bekymringer om økonomisk vækst igen, hvilket løftede den amerikanske dollar og sender råvarepriserne ned,” fortæller Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Nye tal fra verdens næststørste økonomi, Kina, der viste en aftagende fabriksproduktionen og faldende detailsalg, presser ifølge Tina Teng endvidere oliepriserne, der også påvirkes af en melding fra Canadas TC Energy Corp om, at driften i en del af Keystone-rørledningen bliver genoptaget, en uge efter en lækage på mere end 14.000 tønder olie i Kansas udløste hele rørets lukning.

I mellemtiden steg de amerikanske råolielagre med mere end 10 millioner tønder i sidste uge, hvilket er den største stigning siden marts 2021. Det viser tal fra det amerikanske energiministerium.

Benzinlagrene steg samtidig med 4,5 millioner tønder til 223,6 millioner tønder, mens destillatlagrene steg med 1,4 millioner tønder til 120,2 millioner tønder.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 1793,46 dollar mod 1812,15 dollar onsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også