Fedex leverer blandet og finder flere besparelser

Aktien stiger efter det seneste kvartal hos Fedex, der dog bl.a. bød på en lavere end ventet omsætning.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Pakkeselskabet Fedex leverede blandede takter i sit andet kvartal 2022/23, og for hele året skuffer prognosen for den justerede indtjening per aktie.

Til gengæld har Fedex fundet flere besparelser på 1 mia. dollar, der tidligere ikke var identificeret.

Fedex omsatte for 22,8 mia. dollar i andet kvartal, mens analytikerne havde ventet 23,7 mia. dollar ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Den justerede indtjening per aktie overraskede omvendt positivt ved at ramme 3,16 dollar mod ventet 2,80 dollar blandt analytikerne.

”Fedex-holdet bevægede sig med hast for at skabe hurtig fremdrift i vores igangværende transformation, mens det måtte navigere i et miljø med svagere efterspørgsel. Vores indtjening overgik vores forventninger i andet kvartal - drevet af udførslen og accelerationen i vores aggressive omkostningsprogram. Samtidig fokuserer vi fortsat på at levere en fremragende service til vores kunder,” siger Raj Subramaniam, der er administrerende direktør hos Fedex, i regnskabet.

For hele året er prognosen for den justerede indtjening per aktie omvendt skuffende, da den lyder på 13-14 dollar. Her havde analytikerne på forhånd ventet 14,14 dollar.

Men det positive vejer tungest i vurderingen blandt investorerne, der sender aktien op med 3,5 pct. pct. til 170,04 dollar i tirsdagens eftermarked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også