Oliepriser kravler op efter kinesisk grænseåbning

Kinas genåbning af sine grænser sætter sit præg på oliemarkedet.
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger mandag morgen, efter at Kina søndag genåbnede sine grænser efter tre år med omfattende coronarestriktioner for rejsende.

Åbningen forbedrer udsigterne for brændstof til transport, skriver Reuters.

Trods morgenens stigninger har priserne ikke helt indhentet faldene fra fredag aften, og de ligger derved fortsat lidt under niveauet ved dansk børslukketid fredag kl. 17.

En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate (WTI), til levering i februar 74,66 dollar mod 74,94 dollar per tønde fredag eftermiddag dansk tid.

I forhold til niveauet sent fredag aften i USA er prisen dog steget 1,4 pct. til 74,68 dollar.

En tønde af den europæiske olie til levering i marts koster mandag morgen endvidere 79,45 dollar mod 79,45 dollar per tønde ved dansk lukketid fredag, mens prisen ved lukketid i USA var 78,57 dollar.

Både brent og WTI faldt i sidste uge med 8 pct., hvilket var det største ugentlige fald i starten af et år siden 2016, skriver Reuters.

- Råoliefutures havde deres største ugentlige fald i en måned som følge af recessionsbekymringer, da oliepriserne har korreleret med inflationen siden 2022, om end Kinas genåbning kan dæmpe faldet på kort sigt, skriver analytiker Tina Teng fra CMC Markets i et notat ifølge Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 1877,76 dollar mod 1862,11 dollar torsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også