Køb og salg af skibe halveret i 2022 – Mærsk-rival køber mest

Markedet for skibshandler kølnede af i 2022, hvor et enkelt selskab stod for knap halvdelen af alle handler.
Foto: Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Køb og salg af containerskibe er faldet drastisk i 2022, når man sammenligner med året før, som var et rekordår.

Det viser en opgørelse fra analysehuset Alphaliner.

I alt blev der solgt 295 containerskibe i 2022, som har en samlet kapacitet på 950.300 tyvefodscontainere (teu). Det betyder, at 49 pct. færre skibe har skiftet hænder det seneste år, når man måler på antal, mens faldet målt på kapacitet er 53 pct. fra året før.

Dermed er markedet for skibshandler faldet tilbage til et mere normaliseret niveau på linje med, hvad man har set det seneste årti. Faldet i 2022 hænger især sammen med noget nær et kollaps i årets sidste kvartal, skriver Alphaliner.

Særligt containerrederiet MSC har oprustet flåden de seneste år og var igen i 2022 på storindkøb. De seneste års opkøb af skibe har været medvirkende til, at rederiet sidste år slog A.P. Møller-Mærsk af tronen som verdens største containerrederi.

MSC stod samlet set for 44 pct. af de skibskøb, der blev foretaget i 2022, hvilket har givet en flådetilvækst på 420.000 teu fordelt på 92 skibe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også