Mærsk bliver logistikpartner for jysk rigmands tøjbrand

Tøjbrandet ASOS har lavet en aftale med Mærsk, som skal stå for selskabets logistik.
Foto: Ted Shaffrey/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Ted Shaffrey/AP/Ritzau Scanpix

A.P. Møller-Mærsk har indgået et partnerskab med det webshop-baserede tøjbrand ASOS, som gør det danske transportselskab til såkaldt strategisk logistikpartner med ansvar for forsyningskæderne hos tøjbrandet.

Det oplyser Mærsk i en meddelelse.

Med den flerårige aftale, der er endnu én i rækken af lignende aftaler, skal Mærsk stå for al sø- og luftfragtservice til ASOS’ fulfilment-centre. 

Aftalen stemmer dermed overens med Mærsks strategi om at forvandle sig fra et traditionelt rederi til i fremtiden at blive et integreret logistikselskab, der kan håndtere kundernes transport fra fabrik til slutkunden.

Hos Mærsks direktør for Storbritannien og Irland, Gary Jeffreys, er der glæde over kontrakten med ASOS, der har en af Danmarks rigeste personer, Anders Holch Povlsen, som storaktionær.

”Vi begyndte først at arbejde med ASOS under pandemien, da vi var i stand til at støtte virksomheden på et udfordrende marked. Dette nye strategiske partnerskab er et vidnesbyrd om styrken af det forhold, vi opbyggede i den periode,” siger Mærsk-direktøren.

Gary Jeffreys bemærker videre, at Mærsk er i stand til at sikre en aktør som ASOS både hurtighed og modstandsdygtighed i forsyningskæderne, da Mærsk selv ejer sine transportaktiver – hvilket står i modsætning til eksempelvis speditører som DSV.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også