Lagerdivision gik tilbage hos DSV

Den danske speditørs lagerdivision faldt også tilbage i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode året før og kunne ikke indfri analytikernes forventninger.
Foto: Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard
AF MARKETWIRE

DSV’s mindste forretningsdivision, Solutions, havde tilbagegang i fjerde kvartal 2022.

Solutions, der primært driver lagre for virksomheder, fik i kvartalet et driftsoverskud før særlige poster, EBIT, på 546 mio. kr., hvor aktieanalytikerne havde ventet et overskud på 635 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af DSV.

I forhold til samme periode året før er der tale om en tilbagegang fra 748 mio. kr.

Omsætningen landede på 6224 mio. kr. og var dermed en negativ overraskelse i forhold til de ventede 6293 mio. kr. og en tilbagegang fra 6389 mio. kr. i samme periode året før.

”Varelagerkapaciteten var gennem året i høj efterspørgsel på tværs af markederne. Som et resultat af dette har varelagernes udnyttelsesgrad været høj, og markedet har været påvirket af manglende arbejdskraft, stigende energipriser, en generel omkostningsinflation og stigende renter,” skriver DSV i regnskabet.

DSV estimerer, at Solutions tog markedsandele i alle større forretningsområder i årets løb.

Også i DSV’s andre divisioner var der tilbage i fjerde kvartal sammenlignet med samme periode året før. Læs mere nedenfor.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også