Ny Mærsk-formand går ned i løn og topchef tjente mindre i rekordår

Lønnedgangen hos formanden og topchefen sker på trods af, at 2022 blev et rekordår for Mærsk.
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der er gået færre penge ind på kontoen det seneste år hos Søren Skou, der netop er stoppet som topchef i A.P. Møller-Mærsk, hvis man sammenligner med året forinden.

Det er på trods af, at den danske rederikoncern har leveret et rekordhøjt overskud i 2022, der samtidig har slået danmarksrekord.

Søren Skou har i sit sidste år som Mærsk-topchef tjent 43,7 mio. kr. mod en lønpakke på 46,8 mio. kr. året forinden. Søren Skou blev afløst af den nye administrerende direktør, Vincent Clerc, fra årsskiftet.

Det fremgår af en såkaldt remuneration rapport fra selskabet, der opgør lønningerne for topledelsen.

Samtidig er der lagt op til, at den for nyligt tiltrådte formand, Robert Uggla, skal gå ned i løn i 2023.

Ifølge rapporten står Robert Uggla til at modtage 3,8 mio. kr. for sit arbejde i år, hvilket er markant mindre end honoraret på 7 mio. kr. året forinden.

Ændringen betyder også, at formandshonoraret går fra at være et fast beløb til fremover at skulle udgøre fire gange så meget som det beløb, et bestyrelsesmedlem modtager, skriver Mærsk i rapporten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også