For et år siden fulgte topchef Jørn P. Skov og resten af ledelsen i Danske Fragtmænd nyhederne tæt. 

Meldingerne om en mulig russisk invasion af Ukraine vakte bekymring. Omvendt virkede folk med indgående kendskab til såvel geopolitik som russiske forhold ikke til at kunne forestille sig, at præsident Putin rent faktisk ville invadere. 

”Alle sagde, at det var teatertorden, og vi havde heller ikke selv regnet med, at der skete noget,” fortæller Jørn P. Skov til MobilityWatch.

Men han og eksperterne tog fejl. 

Den 24. februar gik russiske tropper ind i Ukraine og udløste dermed krig i Europa, og hvad der er blevet betegnet som den største sikkerhedstrussel for Vesten siden Anden Verdenskrig.

”Det kom som en kæmpe overraskelse, og vi kunne se, at vores omsætning faldt med det samme,” siger fragtdirektøren.

Det var ellers efter en start på 2022, der var gået rigtig godt, og hvor Danske Fragtmænd kunne se toplinjen ligge 4-5 pct. over budgettet. 

Men den fremgang fjernede krigen med et snuptag. Siden har aktiviteten været udfordret, og det i en sådan grad, at Danske Fragtmænd for nylig måtte skære i medarbejderstaben for at tilpasse omkostningerne.

Tvunget til fyringer

Foruden de mere direkte påvirkninger fra krigen blev Danske Fragtmænd efterfølgende hurtigt ramt af den stigende inflation, øgede brændstofpriser samt effekterne af rentestigninger.

”Ved udgangen af året var vi 8 pct. nede i forhold til året før, så det var et stort skred, som er fortsat ind i 2023,” fortæller Jørn P. Skov.

Selskabet kommer først med regnskab senere i foråret, som vil være påvirket af krigen og de afledte effekter. Alligevel vil Danske Fragtmænd ifølge topchefen komme ”fornuftigt” ud som følge af ændrede afskrivninger.

”På bundlinjen for 2022 er der ikke noget at pive over, det har været fint nok,” siger han.

Ikke desto mindre har fragtselskabet været nødt til at skære i omkostningerne, f.eks. i forhold til eksterne konsulenter og sponsorater. 

Samtidig har man i januar været nødt at reducere medarbejderstaben for at tilpasse forretningen til det lavere aktivitetsniveau.

”Vi har selvfølgelig gjort det løbende for vores timelønnede, men også når det gælder vores funktionærer, har vi været nødt til at reagere, fordi der var ikke udsigt til, at det ville vende foreløbig,” siger direktøren.

I alt har selskabet skåret ca. 5 pct. af den samlede lønsum. Ifølge Jørn P. Skov er der i alt blevet sagt farvel tilca. 20 medarbejdere.

Hvor meget kan det her tilskrives krigen i Ukraine?

”Jeg tror grundlæggende, at det er det hele,” siger han. 

”For før krigen brød ud, så vi gryende optimisme, efter at vi endelig var kommet af med alle coronarestriktionerne, og landet var åbnet.”

Men den optimisme forduftede altså hurtigt med de russiske troppers indtog i Ukraine, og krigen kommer også til at præge 2023 for Danske Fragtmænd.

Ifølge Jørn P. Skov venter selskabet baseret på de første måneder, at omsætningen i år vil lande 8-10 pct. under niveauet i 2022, hvor der ifølge topchefen blev omsat for ca. 3,2 mia. kr. 

Han fortæller dog, at den seneste tid dog ikke været så negativ endda.

”Så derfor er den forventning måske lige pessimistisk nok. Der er noget, der tyder på, at det måske godt kan blive et lidt bedre år, end vi har frygtet,” siger han.

Derfor forventer han heller ikke p.t., at det bliver nødvendigt at tilpasse organisationen yderligere i år, i hvert fald ikke i forhold til de funktionæransatte.

”Men falder omsætningen 25 pct., er det selvfølgelig en anden verden.”

Dog kan en helt anden ting end krigen i Ukraine få en markant betydning for udviklingen, fortæller han. 

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Han henviser til de overenskomstforhandlinger, der er på transportområdet for øjeblikket mellem DI og 3F Transport.

I weekenden kom det såkaldte gennembrudsforlig på industriområdet, som normalt giver pejlingen for de øvrige overenskomstforhandlinger. Her blev der aftalt lønstigninger på samlet 4 pct. over to år, hvorefter man skal forhandle om yderligere stigninger lokalt.

På transportområdet har man imidlertid såkaldte normallønsforhandlinger, hvor man kun forhandler fra centralt hold, og hvor der dermed skal tages højde for de lønstigninger, der ellers ville komme lokalt.

”Man hører jo om, at inden forhandlerne er færdige, så er man oppe på 10-12 pct. over to år. Det er de færreste virksomheder, der kan bære det selv, i hvert fald inden for transport,” siger han.

”Vi kommer i hvert fald ikke til at æde den lønregulering selv, hvis den er på 5-6 pct. om året. Der er der kun ét sted at sende regningen hen, og det er i sidste ende hos forbrugerne.”

Normalt plejer Danske Fragtmænd at regulere priserne ved årsskiftet, men her har selskabet ifølge topchefen meddelt kunderne, at prisændringerne først kommer, når der er et resultat i overenskomstforhandlingerne. Desuden er der også et efterslæb fra 2022.

”Vi har selv båret prisen for inflationen hele sidste år, og det kan man ikke gøre i evigheder,” siger han.

”Så det, der skal redde vores år, er, at vi får reguleret priserne.”

Normaltilstand

Selv om 2022 altså blev voldsomt påvirket af krigen i Ukraine, og begyndelsen af 2023 også har stået i krigens skær, så tror Jørn P. Skov dog, at der er ændringer på vej. 

Ikke nødvendigvis i selve krigen, men i forhold til det chok, som den vestlige verden fik med russernes invasion, og som på mange måder har ændret verdenssitaution.

Ifølge ham vil der inden alt for længe opstå en mere normal tilstand igen.

”Det kan godt være, at det er lige optimistisk nok, men jeg tror, at engang efter sommerferien normaliserer tingene sig igen. Det er selvfølgelig frygteligt at sige, at man så bare lever med krig, og at folk bliver slået ihjel. Men det er det, man fornemmer,” fortæller han. 

”Hele Europa har selvfølgelig været trykket over, at der er krig, men det er jo på vej til at blive en normalsituation. Når russerne truer med atomkrig, bliver man jo de første gange bange, men efter noget tid vænner man sig til det.”