Foodora vil bokse med dagligvareleverandører

Leveringstjenesten, der er mest kendt for at levere takeaway, vil nu op og konkurrere med de norske dagligvareleverandører Oda og Meny.
Foto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix

Foodora skal i Norge ikke længere kun ekspreslevere takeaway og dagligvare. Fremover skal det også være muligt for norske kunder at bestille dagligvarer til levering på bestemte tidspunkter, skriver E24.

Dermed byder leveringstjenesten også store aktører som dagligvareleverandørerne Oda og Meny under Norgesgruppen op til dans. Førstnævnte er af Foodora selv blevet udpeget som den største konkurrent: 

”Det bliver ligesom Oda, men hurtigere,” siger Foodora Market-direktør, Victoria Hellesøy Stenbakk, der vurderer, at man på sigt kan vinde markedandele fra konkurrenten, til avisen. 

Foodora leverer også dagligvarer i dag, men kun til levering umiddelbart efter bestillingen - og ikke til et aftalt og afgrænset tidspunkt, som der nu åbnes op for. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FødevareWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også