Der mangler stadig at blive indgået forlig om en overenskomst på andre områder end industrien, som nåede i mål forrige weekend.

Mandag har forligsmand Jan Reckendorff valgt at udskyde konfliktvarsler med to uger på de resterende områder. Det skal give parterne tid nok til at nå i mål uden arbejdsnedlæggelse ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.

”Når forligsmanden udskyder konfliktvarsler med 14 dage, handler det først og fremmest om, at hele processen er forsinket, fordi man havde svært ved at komme på plads på industriens område.”

”I den kommende tid vil vi formentlig opleve, at flere og flere områder indgår forlig og dermed falder på plads,” siger han.

Hvis der bliver brug for det, kan forligsmanden vælge at udskyde konfliktvarsler i yderligere 14 dage udover de to uger, han har meddelt mandag.

Men begynder de første forlig ikke at falde på plads i denne uge, kan det ifølge forskeren blive ”spændende”, hvor det hele ender.

Ligesom industriens område har haft sværere ved at nå frem til en aftale i år, kan arbejdsmarkedsforskeren sagtens forestille sig, at det også er tilfældet på andre områder.

”På et tidspunkt vil der være nogle områder, der skal have noget hjælp og derfor kommer til at sidde i Forligsinstitutionen,” siger han.

Hvis parterne på et område ikke kan blive enige, skal de i Forligsinstitutionen. Her skal forligsmanden forsøge at finde frem til et kompromis mellem parterne.

Samtidig bliver de en del af et spil mellem hovedorganisationerne, Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hvor de op til gennembrudsforliget på industriens område har bekæmpet hinanden i et forsøg på at nå det bedst mulige resultat for deres medlemmer, skal de nu i stedet forsøge at hjælpe hinanden med at få så mange områder som muligt i mål.

”Så har vi tradition for, at på et tidspunkt nikker man til hinanden som hovedorganisationer, og derefter nikker man til forligsmanden, som så laver et mæglingsforslag, hvor man kan feje de sidste områder op.”

Når man taler om at ”feje op”, handler det om, at alle områder skrives ind i et stort, samlet forlig.

Forligsmanden skriver sit forslag til et forlig inklusive de områder, hvor parterne måske ikke er enige.

Det samlede forlig sendes herefter til afstemning blandt alle medlemmer på alle områder.

”Der er en tommelfingerregel: Det gør man, når man mangler de sidste 10-15 procent af områderne. Så fremsættes et samlet mæglingsforslag,” siger Laust Høgedahl.

Hvis et flertal stemmer for, gælder forliget også på de områder, der ikke er blevet enige, og som måske endda har stemt imod det samlede forlig.

Fordi der har været højere krav fra især lønmodtagernes side, kan det ifølge Laust Høgedahl blive interessant at se, om hovedorganisationerne vil have lidt flere områder på plads end vanligt, før et samlet forlig skal til afstemning.