Oliepriserne i smal stigning med kinesisk efterspørgsel

Håbet om økonomisk genopretning i Kina får olieprisen til at stige tirsdag.
Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger en smule tirsdag morgen som følge af håbet om, at økonomisk genopretning i Kina vil føre til en øgning af efterspørgslen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,59 dollar mod 82,43 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,93 dollar mod 75,61 dollar mandag eftermiddag.

De stigende bekymringer om en svagere efterspørgsel i USA, som følge af yderligere rentestigninger i verdens største økonomi, opvejes af forventningerne til en øget efterspørgsel i Kina.

”Kinas økonomiske genopretning vil drive landets efterspørgsel på råvarer højere, hvor olie er positioneret til at gavne mest,” forklarer en analytiker hos JPMorgan i en note til Reuters.

Markedet venter på seneste tal om de amerikanske olielagre fra American Petroleum Institute tirsdag og nye tal onsdag fra det amerikanske energiministerium, Energy Information Administration, for indikatorer om efterspørgslen.

En rundspørge foretaget af Reuters viser, at analytikere estimerer, at olielagrene sidste uge steg med 400.000 tønder, hvilket vil markere den tiende uge med ophobninger af lagrene.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1813,86 dollar mod 1815,43 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også