Mærsk sælger aktier i norsk rederi

Mærsk overvejede tirsdag at sælge over 13 mio. aktier i rederiet Höegh Autoliners. Nu er aktierne solgt.
Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Silas Stein/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Der går ikke langt fra overvejelse til eksekvering hos A.P. Møller-Mærsk.

Fra at have overvejet at sælge sælge 13,5 mio. aktier i det norske rederi Höegh Autoliners tirsdag, er salget sket onsdag.

Det skriver Bloomberg News.

Salget er sket til en pris på 61 norske kr. per aktie. Tirsdag lukkede rederiaktierne i 68,10 norske kr. efter en stigning på 1,5 pct.

Aktiesalget svarer til 7 pct. af den samlede aktiekapital i Höegh Autoliners.

Forud for salget ejede Mærsk 50.367.455 aktier i Höegh Autoliners, eller hvad der svarede til 26,4 pct. af det norske rederis aktiekapital. Efter salget, der indbragte 825,3 mio. norske kr., ligger ejerandelen på 19,3 pct.

Investeringen i Höegh Autoliners har været en indbringende en af slagsen for Mærsk.

Bilrederiet gik i november 2021 på børsen i Oslo til en noteringskurs på 21 norske kr., og knap halvandet år senere er aktiekursen mere end tredoblet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også