Mærsk-rival køber andel i konkurrent til DFDS

CMA CGM har købt en andel i Brittany Ferries for 25 mio. euro.
Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Daniel Cole/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den franske rederikoncern CMA CGM, der er konkurrent til A.P. Møller-Mærsk, er blevet medejer af Brittany Ferries.

Det er sket ved, at et lån på 25 mio. euro er blevet konverteret til aktier og dermed en ejerandel i det britiske færgerederi, som svarer til 12 pct.

Det skriver Bloomberg News.

CMA CGM var klar med en pose penge til Brittany Ferries tilbage i 2021, hvor færgeselskabet kæmpede for at komme ovenpå efter coronakrisen, da det britiske selskab på linje med andre færgerederier var hårdt ramt af faldende passagertal. Det var også tilfældet for danske DFDS, som Brittany Ferries konkurrerer med på Den Engelske Kanal.

Tag MobilityWatch med i lommen – hent vores app til enten iPhone eller Android. Så får du også besked på mobilen, når der sker noget vigtigt i branchen.

Planen var dengang at danne et kommercielt partnerskab, hvor de to selskaber kunne hente synergier inden for passager- og varetransport.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også