Med den nye aftale om den kommende kilometerafgift til lastbiler har Venstres troværdighed i transportbranchen lidt et knæk.

Partiet, der traditionelt har haft tætte kontakter til erhvervslivet, herunder transportbranchen, havde inden valget således afvist, at det ville gennemføre afgiften, der gør det dyrere at køre for både dieseldrevne og grønnere lastbiler.

Afgiften er da oprindeligt heller ikke groet i Venstres have, men udspringer af en aftale fra sidste sommer, som den daværende S-regering indgik med et smalt, rødt flertal.

Efter den overraskende regeringsdannelse med Socialdemokratiet og Moderaterne fik piben dog en anden lyd hos Venstre.

Partiet understregede - som på flere andre områder - at det måtte sluge kameler og indgå kompromisser for til gengæld at få andre borgerlige tiltag igennem.

Venstres erhvervsskatteordfører, Kim Valentin, pointerede imidlertid, at man fortsat ville være ”kritisk og forfægte blå skattepolitik,” når der skulle udarbejdes et egentligt lovforslag til afgiften, der skal træde i kraft fra 2025.

Derfor var der et forsigtigt håb i branchen om, at Venstre, som bl.a. sidder på transportministerposten, kunne tilkæmpe sig ændringer i aftalen, der ville gøre den mere spiselig.

Efter forhandlinger hos skatteministeren, som er ressortminister på området, kunne regeringen onsdag så præsentere lovforslaget. Et forslag, der, som følge af regeringens flertal, må ventes at glide igennem uden større ændringer.

Her er det imidlertid meget svært at finde Venstres aftryk. 

Mikroskopisk støtte

Hovedlinjerne består således i forhold til aftalen sidste sommer: Branchen vil blive opkrævet flere milliarder i afgifter, som vil skulle bruges på at finansiere Aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten fra 2020, der bl.a. skal sikre billigere elbiler til danskerne.

Dermed kommer pengene altså ikke tilbage til transportselskaberne, som længe har kritiseret, at den grønne omstilling for øjeblikket er alt for dyr for dem. 

Det skyldes bl.a., at f.eks. ellastbiler er langt dyrere end dieseldrevne lastbiler, og desuden mangler der ifølge branchen ladeinfrastruktur til rent faktisk at gøre det muligt at bruge de eldrevne alternativer. Her mangler regeringen stadig at komme med en plan for, hvordan der skal komme en udrulning, der batter noget.

Lovforslaget indeholder dog to ændringer i forhold til aftalen fra sidste sommer, men det er næppe nogen, man jubler over i branchen.

Den ene er, at man skruer på afgiftssatserne for lastbilerne. Ændringerne gør det dyrere at køre de mest forurenende lastbiler og lidt billigere at køre den mest bæredygtige klasse af køretøjer. 

Det har Dansk Erhverv allerede været ude at kritisere. Det skyldes ifølge lobbyorganisationen, at det ”sådan set bare gør det dyrere for branchen at køre på eksisterende teknologier uden at give den mulighed for at omstille sig,” som branchedirektør Jesper Kronborg har udtalt til MobilityWatch.

Den anden ændring er, at en pulje, der skulle gå til at udbrede brugen af fragt af gods på jernbanen, droppes. I stedet skal pengene gå til grøn omstilling af vejtransporten. 

Problemet er bare, at der blot er tale om 10 mio. kr. om året, hvilket der ikke kan købes mange eldrevne lastbiler for. 

Hvis det er det borgerlige aftryk på aftalen, må det ventes at blive modtaget med hovedrysten ude hos de danske vognmænd, som har advaret om, at regningen for afgiften sendes videre til forbrugerne.