Oliepriserne stiger fire uger i træk

Oliepriserne er mandag steget en anelse. Det skyldes blandt andet, at Det Internationale Energiagentur venter en øget efterspørgsel.
Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Michael Probst/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger lidt mandag morgen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 86,36 dollar mod 85,95 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 82,55 dollar mod 82,32 dollar fredag eftermiddag.

Det Internationale Energiagentur, IEA, venter en efterspørgsel på 101,9 mio. tønder om dagen, hvilket er en stigning på 2 mio. tønder fra sidste år. IEA advarer samtidig, i sin månedlige rapport, at den varslede produktionsnedskæring fra Opec+, kan svække olieforsyningen i anden halvdel af året.

Stigende omkostninger til råolie fra Mellemøsten, som dækker halvdelen af Asiens forbrug, presser allerede raffinaderiernes marginer, hvilket får dem til at sikre forsyninger fra andre regioner.

Raffinaderierne øger benzinproduktionen forud for sommeren, mens der foretages nedskæringer i dieselproduktionen på baggrund af ringere marginer.

Den amerikanske dollar er styrket sideløbende med rentestigningerne, som gør dollar-denomineret olie dyrere for folk med andre valutaer.

”Markedet indpriser 78 pct. chance for en rentestigning på 25 basispoint i maj, med færre end 60 basispoint af nedskæringer indpriset ved årets udgang,” siger analytiker Tony Sycamore fra IG Markets ifølge Reuters og tilføjer:

”Det betyder at noget af den støttende medvind til olieefterspørgslen fra forventningerne til Feds rentenedskæringer begynder at aftage.”

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2005,47 dollar mod 1998,62 dollar fredag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også