DSV igangsætter nyt tilbagekøbsprogram

DSV sender flere penge tilbage til aktionærerne i form af nyt tilbagekøbsprogram.
Foto: Dsv
Foto: Dsv
AF MARKETWIRE

Transport- og logistikselskabet DSV lancerer et aktietilbagekøbsprogram på op til 4,5 mia. kr.

Det oplyser selskabet i sit regnskab for første kvartal torsdag morgen.

Det tidligere aktietilbagekøbsprogram, der blev annonceret i forbindelse med regnskabet for fjerde kvartal, der lød på 2,5 mia. kr. blev igangsat 2 februar og afsluttet 26. april.

DSV’s strategi for kapitalstrukturen er at tilbagebetale på sin gæld i perioder, hvor den er højere end 2,0 gange EBITDA-overskuddet før særlige poster.

Dernæst er planen at foretage investeringer, der skaber værdi for aktionærerne - herunder opkøb eller udvikling af den eksisterende forretning.

Hvis ikke der er investeringer på tapetet, bliver pengene sendt tilbage til aktionærerne, som altså er tilfældet i forbindelse med det nye aktietilbagekøbsprogram, der bliver sat i gang den 27. april og løber frem til 24. juli - begge dage er medregnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også