Fragtmængderne faldt hos DFDS i april

Samtidig steg passagertallene dog for selskabet, men der er fortsat et stykke vej til niveauet før coronakrisen.
Over 600.000 passagerer sejlede med DFDS i april. | Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Over 600.000 passagerer sejlede med DFDS i april. | Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

DFDS’s samlede fragtmængder gik tilbage i april og var 18,7 pct. lavere end i samme måned 2022.

Det fremgår af rederiets månedlige færgemængderapport.

”Mængderne var 7,7 pct. lavere end i 2022 justeret for Channel, da sidstnævnte er påvirket af en nedgang i markedet og overkapacitet,” oplyser rederiet.

Derudover var mængderne i North Seas lavere end sidste år, hvilket skyldes en nedgang mellem primært Holland og Storbritannien som følge af et fortsat fald i grøntsags- og frugteksport til Storbritannien, fremgår det videre af rapporten.

Antallet af passagerer fortsatte med at vende tilbage og steg 22,3 pct. til 619.000 svarende til 84 pct.af mængderne i april 2019, den seneste sammenlignelige måned før Covid-19. Antallet af biler svarede til 79 pct. af mængderne i 2019.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også