Oliepriser er under pres for fjerde dag i streg

Det er særligt bekymringer om den økonomiske situation i både USA og Kina, der påvirker priserne.
Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bing Guan/Reuters/Ritzau Scanpix

Bekymringer om styrken i den amerikanske økonomi og en svagere genrejsning af den kinesiske, presser olieprisen for fjerde dag i streg.

”Oliepriserne er stadig under pres på de træge efterspørgselsudsigter, da fremgangen i Kinas økonomiske genåbning synes ujævn,” siger CMC Markets-analytiker Tina Teng til Reuters.

En tønde af den amerikanske WTI-olie er kommet under de 70 dollar og koster mandag morgen 69,45 dollar mod 70,98 dollar fredag eftermiddag.

Forhandlingerne om at få en aftale i stand om det amerikanske gældsloft fortsætter, efter en advarsel fra den amerikanske finansminister, Janet Yellen, om, at landet kan løbe tør for penge allerede 1. juni.

Olieprisen er faldet med 13 pct. i år, da der er frygt for, en mulig recession i USA vil opveje de nedskæringer på udbuddet, som OPEC+ har stillet i udsigt, skriver Bloomberg News

Handlerne afventer nu økonomiske data fra Kina, og allerede tirsdag kommer der tal for industriproduktion og detailsalg for april. Oveni lander den månedlige rapport fra Det Internationale Energiagentur, IEA, også tirsdag.

”Stemningen på oliemarkedet er fortsat negativt med usikre udsigter for efterspørgslen og bekymringer over det amerikanske gældsloft,” sagde Warren Patterson, chef for råvarestrategi hos ING Groep NV, til Bloomberg.

”Markedet vil sandsynligvis kigge efter nogen potentielle revisioner i den fremtidige efterspørgsel i IEA’s månedlige markedsrapport,” siger han.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2014,45 dollar mod 2011,46 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også