Mærsk skruer op for fragtflyvninger og sender nyt fly på vingerne

Maersk Air Cargo øger antallet af afgange på flere ruter.
Foto: Pr / Mærsk
Foto: Pr / Mærsk
AF MARKETWIRE

Mærsk øger flyvningerne mellem en række destinationer i Fastlandskina, Sydøstasien, Europa og USA og introducerer et nyt fly i flåden.

Det skriver Mærsk i en pressemeddelelse.

På ruten mellem Chicago og Hangzhou Xiaoshan International Airport i Kina bliver antallet af tur-retur flyvninger øget til seks fra tidligere tre, mens antallet af flyvninger mellem Greenville-Spartanburg Lufhavnen i South Carolina, Incheon i Korea og Shenyang Taoxian i Kina bliver øget til tre fra to om ugen.

Derudover bliver flyvningerne fra Billund til Hangzhou Xiaoshan øget fra tre til fem, og der vil blive sat et nyt Boeing 767 fragtfly i drift.

”Introduktionen af et yderligere fly sammen med en markant forøgelse i flyvninger vil yderligere udvide vores evne til at servicere vores kunder med regelmæssige flyvninger og kontrolleret kapacitet, mens vi sikrer visibilitet, pålidelighed og modstandsdygtighed i deres forsyningskæder,” udtaler Michel Pozas Lucic, der er chef for luftfragtdivisionen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også