Oliepriserne stiger på mulige nedskæringer i amerikanske olielagre

Flere faktorer bliver udpeget som medvirkende årsager til stigningen i oliepriserne.
”Den eneste årsag til, at oliepriserne ikke stiger støt, er bekymring for nøgletal fra Kina,” siger Claudio Galimberti, der er forskningsdirektør i Rystad Energy, til Reuters. | Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
”Den eneste årsag til, at oliepriserne ikke stiger støt, er bekymring for nøgletal fra Kina,” siger Claudio Galimberti, der er forskningsdirektør i Rystad Energy, til Reuters. | Foto: Niels Hougaard/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tidligt onsdag morgen oven på nyhederne om mulige nedskæringer i de amerikanske olielagre og frem mod en tale af den amerikanske centralbankchef og trods bekymringer om manglende kinesisk efterspørgsel.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 76,14 dollar mod 74,72 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,49 dollar mod 70,36 dollar tirsdag eftermiddag.

Senere onsdag redegør den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, for bankens pengepolitik over for Kongressen. Her forventes det, at han vil understrege centralbankens fortsatte stramme pengepolitik i lyset af den pengepolitiske komités forventninger om stigende renter og vedvarende inflation på kort sigt.

Det skriver Reuters.

Senere onsdag bliver data om de officielle amerikanske olielagre offentliggjort. Flere analytikere peger ifølge Reuters på, at råolielagrene er faldet med 400.000 tønder i sidste uge.

Oliepriserne steg samtidig på trods af tvivl om Kinas efterspørgsel. Tirsdag nedsatte Kina styringsrenten med 10 basispoint for at stimulere væksten.

”Den eneste årsag til, at oliepriserne ikke stiger støt, er bekymring for nøgletal fra Kina,” siger Claudio Galimberti, der er forskningsdirektør i Rystad Energy, til Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1936,10 dollar mod 1935,12 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også