Amerikanske UPS-chauffører er på vej mod strejke

Det sker efter, at forhandlingerne mellem chaufførerne og UPS er brudt sammen onsdag.
”Det her multi-milliardselskab har rigeligt at give til amerikanske arbejdere – de gider bare ikke,” lyder det fra Sean O’Brian, der er formand for chaufførernes fagforening. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
”Det her multi-milliardselskab har rigeligt at give til amerikanske arbejdere – de gider bare ikke,” lyder det fra Sean O’Brian, der er formand for chaufførernes fagforening. | Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Mere end 300.000 chauffører hos amerikanske United Parcel Service, UPS, kan være på vej mod en strejke. Det skyldes, at chaufførernes fagforening ikke er nået til enighed med UPS onsdag morgen amerikanske tid.

Det skriver Bloomberg News.

De to parter beskylder hver især hinanden for at være skyld i forhandlingsnedbruddet.

”Det her multi-milliardselskab har rigeligt at give til amerikanske arbejdere – de gider bare ikke,” lyder det fra Sean O’Brian, der er formand for fagforeningen International Brotherhood of Teamsters.

Omvendt påstår UPS, at det er fagforeningen, der har forladt forhandlingerne før tid.

”Vi er ikke gået, og fagforeningen har et ansvar for at blive ved bordet,” siger UPS-talsmand Malcolm Berkley ifølge Bloomberg News.

Aktien indikeres ned med 2,1 pct. i formarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også