DFDS så fragtmængderne falde og passagertallet stige i juni

Fragten i Den Engelske Kanal samt Østersøen var lavere end samme periode sidste år for DFDS.
Antallet af passagerer hos DFDS i juni steg med 18,9 pct. til 416.000 sammenlignet med samme måned sidste år. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Antallet af passagerer hos DFDS i juni steg med 18,9 pct. til 416.000 sammenlignet med samme måned sidste år. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

I juni faldt DFDS’ samlede fragtmængder med 7,5 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Fragtmængderne landede på 342.000 lanemeter.

Det fremgår af rederiets månedlige færgemængderapport.

Fragten var understøttet af aktiviteten i Nordsøen, hvor eksport af fødevarer til Storbritannien blev normaliseret, og bilmængderne forblev robuste. Omvendt var fragtmængderne i Middelhavet lavere end samme måned sidste år som følge af nedgang i eksporten efter en tidlig opbremsning i efterspørgslen i Europa.

Også fragten i Den Engelske Kanal samt Østersøen var lavere end samme periode sidste år.

Antallet af passagerer i juni steg med 18,9 pct. til 416.000 sammenlignet med samme måned sidste år.

Det er 88 pct. af antallet i juni 2019 - den seneste sammenlignelige måned før covid-19, oplyser DFDS.

DFDS rapporterer hver måned om færgemængder for fragt og passagerer.

Det skal ifølge rederiet give yderligere indsigt i trends formængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk. Første gang rederiet sendte en månedsrapport på gaden var i midten af november 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også