Et flertal af danskerne vil sælge Postnord efter ny politisk aftale

Over halvdelen af danskerne mener, at staten skal sige farvel til ejerskab af Postnord, som ikke længere skal varetage kerneopgave. Konservative er åben for salg, men vil først se tiden an.
52 pct. af danskerne ønsker et salg af den danske ejerandel af Postnord, viser nye meningsmåling. | Foto: Nørskov Benjamin/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
52 pct. af danskerne ønsker et salg af den danske ejerandel af Postnord, viser nye meningsmåling. | Foto: Nørskov Benjamin/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Når Postnord ikke længere har den særlige opgave med at udbringe post og pakker under den såkaldte befordringspligt, så bør staten heller ikke beholde sin ejerandel på 40 pct. af selskabet.

Sådan lyder det fra et flertal af danskerne i en ny meningsmåling foretaget af Wilke for MobilityWatch.

Målingen kommer, efter at der før sommerferien faldt en politisk aftale på plads, der netop dropper befordringspligten med det formål at sætte markedet frit. 

Wilke-målingen viser, at 52 pct. af respondenterne mener, at staten bør frasælge sin aktiepost. 24 pct. svarer omvendt ”nej” til et salg, mens 24 pct. svarer ”ved ikke.”

Opbakningen til et salg af den danske ejerandel i Postnord er dermed steget markant, siden en lignende måling tilbage i begyndelsen af 2022 - dvs. før der landede en postaftale. 

Dengang var det således kun 33 pct. af danskerne i målingen, der ønskede et salg af Postnord, mens 40 pct. svarende ”nej” og 28 pct. ”ved ikke.”

”Totalliberalisering”

Den nye postaftale er indgået af SVM-regeringen samt Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige.

Kerneelementet i aftalen er, at befordringspligten afskaffes per 1. januar 2024. Den har ellers hidtil forpligtet Postnord til - mod et større statsligt tilskud - at bringe breve og mindre pakker ud i hele landet til ensartede priser.

Fremover ophører den model, og der vil ske en ”totalliberalisering” af markedet, som transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere har udtalt til MobilityWatch. Det betyder, at støtten til Postnord frafalder, men også at private aktører på markedet nu kan byde sig til. 

Samtidig er det aftalt, at tre særlige opgaver sendes i udbud, så man sikrer, at opgaverne bliver løst, og så Danmark lever op til visse internationale forpligtelser. Det gælder betjening af ø-samfund, blindepost samt udlandspost.

Aftalen er grundlæggende blevet taget positivt imod af store dele af erhvervslivet. Her har man hidtil følt, at Postnord tidligere har ageret på konkurrenceforvridende vilkår som følge af statsstøtten.

Det har man omvendt afvist hos Postnord, hvor den nye aftale er blevet mødt med stor skepsis og en advarsel fra ledelsen om, at vil skabe usikkerhed på postmarkedet og øge priserne.

”Markedet kan jo selv klare det”

Endelig har flere partier i forbindelse med den nye aftale åbnet for, at man bør tage en debat om det danske ejerskab af Postnord. 

Det gælder bl.a. Liberal Alliance, hvor man har svært ved at se pointen i fortsat at have 40 pct. af selskabet på danske, statslige hænder.

”Hvorfor skal vi blive ved med at eje noget, som det offentlige ikke har behov for? Markedet kan jo selv klare det, og det viser vi også med den her aftale,” har Liberal Alliances transportordfører, Jens Meilvang, tidligere udtalt til MobilityWatch.

Hos Konservative fortæller transportordfører Niels Flemming Hansen til MobilityWatch, at han ligeledes er åben for et salg.

”Som udgangspunkt ser jeg ikke, at staten skal eje noget som helst af Postnord,” siger ordføreren.

Han peger dog på, at han ikke i detaljer kender den oprindelige aftale, der ligger til grund for oprettelsen af Postnord for år tilbage. Derfor vil han ikke kommentere konkret på muligheden for et dansk salg. 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Niels Flemming Hansen, transportordfører hos de Konservative er åben for et salg af den danske ejerandel af Postnord | Foto: Jonathan Damslund
Niels Flemming Hansen, transportordfører hos de Konservative er åben for et salg af den danske ejerandel af Postnord | Foto: Jonathan Damslund

Samtidig pointerer han, at den nye aftale endnu mangler at blive implementeret, og at han derfor mener, at man skal se an, hvordan markedet udvikler sig og fungerer under de nye vilkår.

”Vi skal jo blandt andet også se, hvad der kommer af bud i de forskellige udbud, så vi har et billede af, hvem der byder ind, og om der kommer nye aktører. Derfor er det stadig lige early days nok til at tale om ejerskabet,” siger han.

Derfor vil han ikke for nuværende ikke tage spørgsmålet op i forligskredsen, men han pointerer, at han heller ikke synes, at man ”skal vente meget,” før man tager diskussionen.

”For grundlæggende synes jeg ikke, at staten skal eje selskaber,” siger Niels Flemming Hansen.

Mens flere af de partier, der har indgået postforliget, altså er åben for at diskutere ejerskabet nu eller på den lidt længere bane, så har transportminister Thomas Danielsen (V) omvendt meldt pas.

”Vi kommer ikke til at trække tæppet under Postnord. Vi sikrer, at Postnord kan konkurrere på lige vilkår med alle andre virksomheder, og det er det, der er det afgørende - at vi sætter den rigtige pris for det samme produkt,” fortalte han til MobilityWatch i forbindelse med aftalen før sommerferien.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Transportminister Thomas Danielsen (V) | Foto: Christian Falck Wolff/Ritzau Scanpix
Transportminister Thomas Danielsen (V) | Foto: Christian Falck Wolff/Ritzau Scanpix

Selv om den nye Wilke-undersøgelse altså tyder på, at et salg af den danske ejerandel har opbakning i store dele af befolkningen, kan det muligvis blive svært at afhænde selskabet, hvis regeringen skulle skifte mening.

Ifølge Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet, kan det nemlig blive en udfordring at finde nogen, der vil overtage den danske stats ejerandel.

Over for MobilityWatch har han tidligere peget på, at han ikke finder det sandsynligt, at private virksomheder er interesseret. Desuden er det heller ikke sikkert, at den svenske stat, der ejer de restende 60 pct., er interesseret i at få ”hvem som helst” med ombord. 

Derfor vurderer han Sverige som den eneste mulige overtager af det danske ejerskab, men om svenskerne reelt er interesseret i det, er uvist.

”Derfor kan det være, at den danske stat siger, at nu har man trods alt ejerskabet, og så må man beholde det, hvis man ikke kan komme af med det,” har Per Nikolaj Bukh tidligere udtalt til MobilityWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også