Eksporten fra Danmark til Ruslands nabolande er steget markant

Flere varer bliver eksporteret fra Danmark til Ruslands nabolande, skriver Finans. Styrelser er opmærksomme.
Lastbiler i Armenien | Foto: Karen Minasyan/AFP/Ritzau Scanpix
Lastbiler i Armenien | Foto: Karen Minasyan/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Eksporten fra danske virksomheder til lande, der grænser op til Rusland, er steget markant siden Ruslands invasion af Ukraine.

Det skriver Finans på baggrund af en analyse lavet af tænketanken Kraka.

Eksporten er især steget til landene Tadsjikistan, Armenien, Kasakhstan og Georgien.

Siden 2015 er eksporten til Tadsjikistan mere end femdoblet. Til Armenien er den firedoblet, mens den er tredoblet til Kasakhstan og Georgien. Det skriver Finans.

Langt størstedelen af stigningen er sket efter Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022.

Ifølge interesseorganisationen Dansk Industri (DI) kan noget af stigningen skyldes, at varerne tidligere flød gennem Rusland og nu eksporteres direkte til nabolandene.

Men en del af det, kan også være et forsøg på at omgå nogle af de sanktioner, Vesten har vedtaget mod Rusland.

”Der er risiko for, at sanktionerede produkter, som sælges til andre lande, bliver videreført til Rusland,” siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i DI til Finans.

Både Erhvervsstyrelsen og Toldstyrelsen skriver til mediet, at de er opmærksomme på udviklingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også