Ansatte på Mærsks havn i Brasilien dømt for narkosmugling

Blandt de ansatte var en leder, som har sendt narkotika fra Sydamerika til Europa.
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Nazca/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Otte ansatte - hvoraf en var en ledende medarbejder - på Mærsks største havn i Sydamerika blev sidste år dømt for narkotikasmugling til Europa.

Det skriver Finans.

Det drejer sig om havnen Brasil Terminal Portário, der ligger i nærheden af São Paulo. Terminalen er selvstændigt drevet med egne ansatte, men er 50 pct. ejet af Mærsk-selskabet APM Terminals, skriver Finans.

Den anden halvdel ejes af MSC, der sidste år valgte at stoppe med selv at køre containere ind på havnen, da der var store problemer med, at kokain blev skjult i deres lastbiler, og at deres ansatte blev truet og bestukket.

De otte dømte på Mærsks havn førte ifølge dommen kontinuerligt kokain ind på skibene i mindre mængder skjult i havnearbejderes maver.

Ifølge Mærsk er der tale om en ældre sag, i og med at de otte blev anholdt i 2019.

”Sagen er fra 2019 og er resultatet af en ny skærpet lovgivning i Brasilien og et længerevarende tæt samarbejde mellem BTP (Brasil Terminal Portuário, red. ) og de brasilianske myndigheder. Der er ikke foretaget yderligere anholdelser af ansatte i BTP siden 2019. Alle containere med destination til Europa bliver scannet af de brasilianske myndigheder. Det er vigtigt, at dette arbejde og det tætte samarbejde mellem BTP og myndighederne fortsætter. ”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også