Efter planen er det 1. januar 2024 slut med befordringspligten, der i mange år har givet det statsejede Postnord opgaven med at bringe post og mindre pakker ud til danskere i hele landet til ensartede priser.

Før sommerferien landede der efter flere års debat således en politisk aftale, der dropper befordringspligten og i stedet laver en ”totalliberalisering” af markedet, som transportminister Thomas Danielsen (V) har udtalt.

Men selv om store del af erhvervslivet længe har efterlyst et opgør med netop befordringspligten, så opfordrer den store erhvervsorganisation DI nu til, at man udskyder implementeringen af en afgørende del af aftalen – nemlig selve brevdelen af befordringspligten.

”Vi støtter en liberalisering, men vi synes, at man skal give det mere tid,” siger Karsten Lauritzen, direktør i DI Transport, til MobilityWatch.

Frygter høje priser

Problemet ifølge DI-direktøren er, at den nye postlov, som følger af den politiske aftale, endnu mangler at blive endeligt lovbehandlet i Folketinget. 

Det vil tage tid, og ifølge Karsten Lauritzen kan det hurtigt ende med, at der kun vil være nogle få uger, fra loven ligger klar, til den nye markedssituation med den nuværende tidsplan er en realitet ved årsskiftet.

Her frygter lobbychefen, at markedet ikke er klar til at løfte opgaven – og i hvert fald ikke til fornuftige priser – fordi forberedelsestiden er for kort.

”Det er vores frygt, at der ikke vil være et velfungerende marked i hele landet til den tid,” siger Karsten Lauritzen.

Derfor foreslår han, at politikerne bag aftalen tager en time-out og finder et mere passende tidspunkt til at droppe befordringspligten på brevområdet. Ifølge Karsten Lauritzen bør en udskydelse være på et til to år.

Til den tid vil aktørerne – og især dem, som man håber skal komme ind på markedet og konkurrere med Postnord – have bedre tid til at have sine systemer klar, mener han.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Udmeldingen fra Karsten Lauritzen kommer, selv om flere danske fragtvirksomheder i årevis har presset på for at liberalisere postmarkedet og sikre, at Postnord, der også konkurrerer på det almindelige pakkemarked, ikke har for gunstige vilkår.

Blandt disse virksomheder er f.eks. Danske Fragtmænd, der sammen med GLS, Bring og DAO har Branchefællesskabet for pakkedistribution, som har kritiseret de økonomiske tilskud på trecifrede millionbeløb, som Postnord i de seneste år har fået for at varetage befordringspligten.

Hos DI er Postnord imidlertid et af de større medlemmer på transportområdet, og hos den danske ledelse i selskabet har man trods det statslige ejerskab, hvor Danmark ejer 40 pct. af den dansk-svenske koncern, været yderst kritisk over for aftalen. 

Den danske Postnord-boss Peter Kjær Jensen har således flere gange advaret om, at aftalen ifølge ham vil medføre højere priser og stor usikkerhed for de danske forbrugere.

Samtidig har han påpeget, at Postnord selv kan finde på at skære ned på f.eks. postkasser og posthuse rundt om i landet, da det muligvis ikke giver forretningsmæssig mening at bevare dem. 

Hvad selskabet præcist har tænkt sig at gøre, har han ikke ønsket at oplyse, da man først vil se, hvordan den konkrete lovgivning ender med at se ud.

”Der kommer helt sikkert til at være nogle konsekvenser af det, men vi er stadig i analysefasen,” har Peter Kjær Jensen for nylig sagt til MobilityWatch.

Derfor har Postnord-chefen også opfordret til, at politikerne stopper op og belyser konsekvenserne af lukningen befordringspligten nærmere, inden man ændrer på lovgivningen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Karsten Lauritzen fra DI fortæller, at han ligeledes frygter, at lovgivningen ender med at blive hastet igennem, og at det i sidste ende vil være danskerne, der betaler prisen.

”Vi risikerer at stå i en situation, hvor politikerne ønsker bedre og billigere service, men hvor en stor del af kunderne får det modsatte,” siger han.

Men efter den 1. januar 2024 vil Postnord jo stadig være på markedet til at klare opgaven?

”Det er ikke et spørgsmål om, at opgaven ikke bliver løst, men til hvilken pris og serviceniveau. Og det politiske formål med at liberalisere er jo at få pengene til at strække længere og give kunderne et bedre og billigere produkt,” siger Karsten Lauritzen.

Frygter du, at Postnord den 1. januar skyder priserne markant op, og at der ikke er nogen til at konkurrere med dem?

”Jo flere aktører jo bedre, og jo længere tid, du giver, jo flere kan være interesseret i at se, om markedet er noget for dem,” siger han.

DI-chefen nævner, at det bl.a. kan blive nødvendigt med diverse ændringer af it-systemer på området, hvilket kan tage tid at gennemføre hos virksomhederne.

”Der er en masse ting, som helt sikkert kan løses, men som det vil tage noget tid at finde løsninger på. Men hvis det skal løses hurtigere, så bliver det typisk dyrere løsninger.”

Den politiske aftale faldt jo på plads før sommerferien. Så selv om den egentlige lovændring først kommer senere, så har markedet vel haft tid til overordnet at indstille sig på, hvad der sker?

”Jo, men et lovforslag kan ændre sig meget, fra et lovforslag sendes i høring,” siger han.

”Derfor træffer de fleste virksomheder forretningsmæssige beslutninger ud fra det, der vedtages i Folketinget. Her peger jeg bare på, at der ikke er mange uger, fra det sker (at loven vedtages, red.), til ændringerne træder i kraft.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Men selv om virksomhederne ikke kender den endelige lovtekst, så må de vel vide, hvilken vej vinden blæser ud fra den politiske aftale, der er indgået?

”Selvfølgelig. Men nu kommer jeg med en indrømmelse: Det bliver ofte fremstillet som, at det kun er staten, der har problemer med it, mens private virksomheders projekter kører som perler på en snor. Det er ikke rigtigt. Der er typisk de samme problemer,” siger han. 

”Så store forandringer, som involverer mange mennesker, it, teknik osv. tager bare tid. Og hvis man forhaster de ting, sker der fejl, og så bliver det dyrere, end det ellers ville have været.”

Men præmissen for din frygt må vel være, at Postnord fra 1. januar skruer priserne voldsomt op?

”Jeg tror, at man kan forestille sig alle mulige forskellige scenarier for, hvordan sådan et marked udvikler. Det er jo det, som er usikkert, når man laver så store forandringer, da man ikke ved præcist, hvad der kommer til at ske,” siger han.

”Det kan også være, at det, jeg siger, er fuldstændigt forkert, og at der melder sig en masse aktører, der vil lave landsdækkende postomdeling. Det ved man ikke, og det er den usikkerhed, der er.”

Stammer din frygt fra virksomheder i jeres medlemskreds – som ikke er Postnord – som ikke vil kunne være klar 1. januar?

”Nej. Nu ved jeg jo ikke, hvilke virksomheder der kunne have lyst til at byde på opgaven. Det er en generel bekymring.”

Men hvis I ikke har hørt, at det skulle være et problem, hvorfor så ikke se, hvordan det går?

”Det skyldes jo, at hvis det ikke fungerer, så kan du ikke rulle ketchuppen tilbage i tuben.”

Karsten Lauritzen medgiver, at en udskydelse af implementeringen af aftalen, samtidig vil betyde, at der brug for at fortsætte den økonomiske støtte til Postnord for at varetage opgaven med befordringspligten på brevdelen. Ifølge DI-direktøren vil det skulle bero på en ”forhandling mellem parterne om, hvad det rigtige beløb ville være.”

Transportminister Thomas Danielsen (V) oplyser over for MobilityWatch, at han ikke umiddelbart er tilhænger af en udskydelse.

”Det ikke holdbart - heller ikke i forhold til EU-konkurrence-reglerne - at vi bliver ved med at støtte en bestemt virksomhed på postområdet, når der er et marked, der kan løfte opgaven,” lyder det i et skriftligt svar fra ministeren.

Bestyrelsesformand i DI Transport, Jørn P. Skov, fortæller i et interview med MobilityWatch, at han ikke er enig i, at man bør udskyde implementeringen med op til to år. 

Læs interview med ham her: Uenighed i toppen af DI Transport: Formand vil have nye postregler gennemført hurtigst muligt

MobilityWatch har også talt med leveringstjenesten DAO, der fortæller, at man nok skal stå klar til at levere breve den 1. januar 2024. 

Læs interview med DAO-chef Hans Peter Nordstrøm Nissen her: DAO afviser behov for postudsættelse: ”Vi er meget, meget klar til det her”

Ifølge MobilityWatchs oplysninger er der i denne uge møde i forligskredsen bag postaftalen om det videre forløb.