Oliepriser fortsætter opad

Oliepriserne, som har stor betydning for brændstofpriserne, er blandt andet påvirket af et fald i råolielagrene i USA.
Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Julio Cortez/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Spotprisen på WTI-olie rammer torsdag morgen det højeste niveau i mere end et år. Det skyldes et fald i råolielagrene i USA, der skaber bekymring for et stramt olieudbud oveni produktionsnedskæringerne fra Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede, OPEC+.

Futuresprisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 97,30 dollar, svarende til 691,34 kr., mod 95,97 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 94,59 dollar mod 92,92 dollar onsdag eftermiddag.

De amerikanske råolielagre faldt med 2,2 mio. tønder i sidste uge til 416,3 mio. tønder, hvilket er et større fald end de 320.000 tønder som analytikerne hos Reuters havde forventet.

Det kommer oveni, at råolielagrene ved Cushing, Oklahoma, hvor olie købt på futureskontrakter fysisk leveres ved udløb, faldt med 943.000 tønder på en uge til under 22 mio. tønder – det laveste niveau siden juli 2022.

Den lave lagerbeholdning skyldes primært øget efterspørgsel og givet bekymring for om lagerbeholdningen vil falde til et for lavt niveau.

Udbudsbekymringerne forstærkes af, at Saudi-Arabien og Rusland foretager produktionsnedskæringer på 1,3 mio. tønder om dagen, der skal vare til slutningen af året. Organisationen planlægger at mødes den 4. oktober, for at vurdere markedet.

”Vi venter, at en reduktion i de nuværende produktionsnedskæringer fra Saudi-Arabien og Rusland bliver mere sandsynlig,” skriver analytikere fra National Australian Bank ifølge Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også