Udvikler vil opføre jysk logistikejendom til kvart milliard

Næsten halvdelen af Verdions kommende knap 30.000 kvm store lager- og logistikejendom ved Horsens er allerede udlejet.
En visualisering af det kommende lager- og logistikareal udviklet af Verdion, der har købt grunden af Mortensen Gruppen. | Foto: Pr / Verdion
En visualisering af det kommende lager- og logistikareal udviklet af Verdion, der har købt grunden af Mortensen Gruppen. | Foto: Pr / Verdion

Den paneuropæiske ejendomsudvikler Verdion, der specialiserer sig i logistik- og lagerejendomme, vil opføre en lager- og logistikejendom ved Horsens på 28.112 kvm, der ved færdiggørelsen estimeres en værdi på 250 mio. kr.

Det skriver Verdion i en pressemeddelelse.

”Hos Verdion ser vi frem til, at vi med vores store faglige ekspertise skal skabe en lager- og logistikenhed fra øverste hylde med en strategisk stærk geografisk placering i en af Jyllands logistiske hovedpulsårer,” siger Peter Michael Tetzlaff, investeringsdirektør for Verdion i Norden, i meddelelsen.

Logistikudvikleren har med fonden Verdions European Logistics Fund 2 opkøbt 57.000 kvm grund af Mortens Gruppen, der har indledt udviklingen af projektet og byggemodning af grunden, som ligger ved Erhvervspark Vega lidt uden for Horsens.

Ifølge Verdion vil lager- og logistikejendommen være certificeret med DGNB Guld og stå færdigt til maj 2024, hvor advokatfirmaet Bruun & Hjejle samt tekniske rådgivere fra Dress & Sommer har bistået i handlen, og Dansk Halentreprise er totalentreprenør.

12.768 kvm af de kommende faciliteter er allerede udlejet til dametøjsbrandet Zizzi, mens de resterende 15.344 kvm vil kunne udlejes samlet eller opdeles i to.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også