Amerikansk transportfirma skuffer igen og straffes af investorerne

Omsætningen i tredje kvartal er faldet knap en femtedel.
Foto: J.b. Hunt/pr
Foto: J.b. Hunt/pr
AF MARKETWIRE

Det amerikanske logistik- og transportfirma JB Hunt skuffer for andet kvartal i træk med regnskabsresultaterne, hvilket i formarkedet har sendt selskabets aktie ned med 3,1 pct.

Regnskabet kom efter amerikansk børslukketid tirsdag aften og viste et fald i omsætningen i tredje kvartal på 18 pct. til 3,16 mia. dollar.

Analytikerne havde ifølge Bloomoberg News ventet et lidt mindre fald til 3,18 mia. dollar. Driftsresultatet faldt i kvartalet endvidere med 33 pct. til 241,7 mio. dollar fra 362,2 mio. dollar i samme kvartal året før.

”Resultatnedgangen skyldes primært lavere omsætning på tværs af alle forretningssegmenter, højere udstyrsrelaterede omkostninger og højere forsikrings- og skadesomkostninger sammenlignet med tredje kvartal 2022.”

”Desuden inkluderer tredje kvartal 2023 et tab på 8 mio. dollar fra salget af udstyr sammenlignet med en ubetydelig gevinst i nettogevinst i kvartalet året før,” skriver JB Hunt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også