Oliepriserne stiger som følge af yderligere ustabilitet i Mellemøsten

Prisen på en tønde brent-olien nærmer sig 90 dollar.
Mandag rapporterede palæstinensere i det nordlige Gaza om voldsomme luft- og artilleriangreb | Foto: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix
Mandag rapporterede palæstinensere i det nordlige Gaza om voldsomme luft- og artilleriangreb | Foto: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Udviklingen i Mellemøsten holder fortsat priserne ustabile, mens handlerne afventer offentliggørelsen af nøgletal fra USA og Kina.

Det skriver Reuters.

Mandag rapporterede palæstinensere i det nordlige Gaza om voldsomme luft- og artilleriangreb, da israelske tropper støttet af tanks trængte ind i enklaven med et landangreb.

”På trods af en optrapning af krigen mellem Hamas og Israel, var landinvasionen bredt forventet,” siger Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets.

Israels intensiverede indtrængen i Gaza skabte desuden bekymring for, at konflikten ville udvide sig i regionen, men det er endnu ikke sket

”Weekenden viste, at den væbnede konflikt fortsat er relativt begrænset til Israel og Gaza,” siger Vandana Hari, der er stifter af Vanda insights.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 89,20 dollar mod 88,53 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,26 dollar mod 83,77 dollar fredag eftermiddag. I forhold til slutnivearne sent fredag er oliepriserne lidt lavere.

Forhandlere afventer desuden resultatet af onsdagens møde i den amerikanske centralbank samt nøgletal fra teknologigiganten Apple for tegn på økonomisk afmatning, der kan påvirke efterspørgslen på brændstof. Det forventes, at USAs centralbanksystem vil holde renten uændret, mens centralbankerne i Storbritannien og Japan vil revidere deres politik.

Samtidig vil Kina i denne uge offentliggøre sine PMI’er for fremstillings- og servicesektoren for oktober, hvor forhandlerne vil være på udkig efter tegn på, om økonomien i verdens største råolieimportør vil stabilisere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også