DSV får løftet kursmål med knap 5 pct. af finanshus

Aktien har været presset efter sidste uges regnskab.
Foto: PR-foto/DSV
Foto: PR-foto/DSV
af marketwire

DSV får efter sidste uges regnskab og annoncering af et joint venture i Saudi-Arabien hævet sit kursmål til 1340 kr. fra 1280 kr. af det amerikanske finanshus JPMorgan.

Finanshuset gentager i samme ombæring den positive anbefaling ”overvægt”, fremgår det af data fra Bloomberg News.

DSV-aktien ligger tirsdag eftermiddag med en stigning på 2,4 pct. i 1040 kr.

Aktien har været presset efter sidste uges regnskab, hvor annonceringen af det saudiske joint venture blandt andet skabte bekymringer for, om det ændrede på transport- og logistikkoncernens muligheder for at lave opkøb.

Det blev mandag eftermiddag afvist af DSV’s topledelse, der over for analytikerkorpset pointerede, at der ikke er noget, der har ændret sig, og at asset light-modellen fortsætter.

Det var mandag med til at sende DSV-aktien op med 3,1 pct. til en topplacering i C25-indekset.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også