Mærsk fastholder forventninger men ser nu indtjening i den lave ende

Selskabet venter nu at lande i den nedre del af forventningsspænd.
Foto: Focke Strangmann/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Focke Strangmann/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk fastholder de finansielle forventninger til året, men ser nu indtjeningen lande i den lave ende af intervallet.

Det fremgår af regnskabet for tredje kvartal offentliggjort fredag morgen.

Dermed venter rederi- og logistikkoncernen fortsat et underliggende driftsoverskud før af- og nedskrivninger (EBITDA) i den lave ende af intervallet 9,5-11 mia. dollar.

Analytikerne har op til regnskabet ventet et samlet EBITDA på 10,1 mia. dollar i 2023, viser estimater indsamlet af Bloomberg blandt op til 23 analytikere. Tallet er hentet 2. november.

Forventningerne blev senest justeret ved det foregående kvartalsregnskab, hvor bunden af intervallet blev løftet.

Mærsk skruer samtidig ned for bruttoinvesteringerne, CAPEX, og ser investeringerne lande på omkring 8 mia. dollar i 2022-23 mod tidligere 9-10 mia. dollar. I 2023-24 ventes bruttoinvesteringerne at udgøre 8-9 mia. dollar mod tidligere 10-11 mia. dollar.

Dertil ses restruktureringsomkostningerne lande på 350 mio. dollar mod tidligere 150 mio. dollar, hvor hovedparten vil blive afholdt i 2023, skriver rederiet.

De samlede omkostningsbesparelser ventes at blive på omkring 600 mio. dollar i 2024 sammenlignet med 2023.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også