Polske vognmænd protesterer mod unfair konkurrence

Polske vognmænd har blokeret tre grænseovergange til Ukraine i protest mod ukrainsk konkurrencefordel.
"De tvinger priserne ned og tager det gods, vi plejede at køre med,” lyder det fra polsk vognmand. | Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
"De tvinger priserne ned og tager det gods, vi plejede at køre med,” lyder det fra polsk vognmand. | Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Polske vognmænd har mandag blokeret tre store grænseovergange mellem Polen og Ukraine. Det oplyser nyhedsbureauet AFP.

Flere lastbiler er parkeret ved grænseovergangen i Dorohusk, hvilket har stoppet størstedelen af godstrafikken.

Ifølge demonstranterne skyldes protesten en unfair konkurrence mellem Polen og Ukraine.

Efter Ruslands invasion af Ukraine lempede EU en række tilladelser, så ukrainske transportfirmaer kunne tage del i det europæiske marked.

Ifølge demonstranterne har det ført en strøm af ukrainske transportvirksomheder ind på det polske marked, hvilket har påvirket konkurrencen og sænket de polske transportfirmaers profit.

”De priser, de tager for at servicere en lastbil eller hyre en chauffør, er meget mindre end vores. De tvinger priserne ned og tager det gods, vi plejede at køre med,” siger Marek Oklinski, ejer af et polsk transportfirma, til AFP.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også