Amazon er nu større pakkeudbringer i USA end både Fedex og UPS

Detailkæmpen er gået fra at være blandt de største kunder hos de to fragtselskaber til nu at levere flere pakker selv.
Amazon forventer at levere 5,9 mia. pakker i sine egne køretøjer i USA i 2023. | Foto: Eduardo Munoz Avarez/AP/Ritzau Scanpix
Amazon forventer at levere 5,9 mia. pakker i sine egne køretøjer i USA i 2023. | Foto: Eduardo Munoz Avarez/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Den amerikanske detailkæmpe Amazon har længe investeret kraftigt i udbygningen af sit eget logistiske netværk til udbringning af pakker, mens det har neddroslet samarbejdet med blandt andet UPS og Fedex, og nu har Amazon passeret dem begge.

Det skriver The Wall Street Journal med henvisning til unavngivne kilder i Amazon.

Målt på volumen overgår Amazons egen udbringning nemlig nu begge de to logistikkæmpers tal. Fedex blev allerede overhalet i 2020, mens UPS altså blev det i 2022. For ti år siden var Amazon en af de største kunder hos UPS og Fedex.

Det amerikanske postvæsen, U.S. Postal Service, er dog stadig størst i USA, da det blandt leverer flere hundrede millioner pakker for de tre andre aktører.

Amazon leverede 5,2 mia. pakker i USA sidste år, og det ventes at stige til 5,9 mia. pakker i 2023.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også