Slovakiske chauffører slutter sig til polsk lastbilblokade fredag

Blokaden skyldes utilfredshed med indlemmelsen af ukrainske transportfirmaer i EU’s indre marked, og har skabt store problemer ved grænseovergange.
En lastbilblokade har den seneste tid skabt store vanskeligheder ved grænsen mellem Polen og Ukraine. Nu udvides blokaden til Slovakiet. | Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix
En lastbilblokade har den seneste tid skabt store vanskeligheder ved grænsen mellem Polen og Ukraine. Nu udvides blokaden til Slovakiet. | Foto: Wojtek Radwanski/AFP/Ritzau Scanpix

Fra fredag vil slovakiske lastbilchauffører blokere landets primære grænseovergang til Ukraine.

Det skriver Euractiv.

Det er landets chaufførorganisation UNAS, der har meldt ud, at man nu vil slutte sig til den blokade, som polske chauffører i forvejen har udført, og som har medført lange køer og forsinkelser ved grænseovergange mellem Ukraine og Polen.

Utilfredsheden fra Polen og nu også Slovakiet bunder i, at ukrainske chauffører efter Ruslands invasion har fået dispensation til at deltage i EU’s indre marked.

Dermed har ukrainske chauffører og transportfirmaer – ifølge de demonstrerende parter – kunnet underbyde EU-selskaber og på den måde stjæle arbejde.

Situationen er blevet kaldt ”uacceptabel” af EU’s transportkommissær Adina Valean, som onsdag sagde, at EU og Ukraine ikke skal ”tages som gidsler” i lastbilblokaderne.

Også adm. direktør i Danske Speditører, Martin Aabak, har overfor MobilityWatch udtrykt sin utilfredshed og peget på, at EU om nødvendigt må indføre sanktioner.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også