DFDS' fragtmængder faldt en smule men der var flere passagerer i november

Der var negativ udvikling på mængder i Nordsøen, Middelhavet og i Østersøen
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
af marketwire

I november faldt DFDS’s samlede fragtmængder med 1,5 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Der var negativ udvikling på mængder i Nordsøen, Middelhavet og i Østersøen, mens mængderne på Den Engelske Kanal var højere end ventet drevet ruterne i Doverstrædet, fremgår det af DFDS’ månedlige færgemængderapport.

Fragtmængderne landede på 3.351.000 lanemeter. Lanemeter er en betegnelse for de kørebaner, som biler og trailere placeres i ombord på et ro/ro-skib - altså et skib man kan køre last af og på fra. En lanemeter svarer til to kvadratmeter.

Antallet af passagerer steg med 4,4 pct. til 188.000 sammenlignet med samme måned sidste år.

DFDS rapporterer hver måned om færgemængder for fragt og passagerer. Det skal ifølge rederiet give yderligere indsigt i trends formængdeudviklingen i DFDS’ europæiske rutenetværk. Første gang rederiet sendte en månedsrapport på gaden var i midten af november 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også