EU på vej med dyr aftale for kurertjenester

Aftalen kan tvinge virksomheder til at give chauffører rettigheder som arbejdstagere.
Foto: Michal Kamaryt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Michal Kamaryt/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

EU’s ministerråd og EU-parlamentet er blevet enige om en foreløbig aftale, der skal sikre chauffører i blandt andet madudbringnings- og kørselstjenester rettigheder som arbejdstagere.

Det skriver Bloomberg News, der vurderer, at ordningen kan koste kørselstjenester og madudbringningstjenester store summer.

Branchen har hidtil argumenteret for, at chaufførerne er selvstændige, men de nye regler vil gøre op med det, hvis chaufførerne opfylder to ud af i alt fem betingelser, der indikerer, at der er tale om et ansættelsesforhold, skriver Bloomberg.

I alt kan 5,5 mio. arbejdstagere blive berørt af de nye regler, der vil sørge for en mindsteløn, betalt fravær og rettigheder i forbindelse med arbejdsløshed.

Kurertjenesten Deliveroo falder onsdag 3,4 pct. på børsen i London. Selskabet ønsker ikke at kommentere, før det har set den endelige lovtekst.

Uber stiger 0,4 pct. på børsen i USA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også