Mærsk vil indføre riskotillæg på skibe til Israel

Siden oktober har der været en forhøjet forsikringspræmie for de skibe, der har anløbet israelske havne.
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

A.P. Møller-Mærsk er klar med risikotillæg på transport med skibe, der skal anløbe havne i Israel.

Risikotillægget indføres som planlagt på varer fra den 8. januar.

Mærsk varslede tillægget tidligere i december.

I fredags valgte Mærsk midlertidigt at indstille al transport gennem Bab Al-mandab-strædet, efter at selskabets skib Maersk Gibraltar dagen forinden blev udsat for et angreb, der dog ramte forbi. Mærsk har indtil videre blot meddelt, at transporten er indstillet, men ikke noget om omlagte ruter.

Men risikotillægget har intet at gøre med den eskalerede situation i det Røde Hav.

Den danske rederigigant oplyser, at siden oktober har alle skibe, der anløber israelske havne, været underlagt en forhøjet forsikringspræmie på grund af risikoen i og omkring området.

”Dækningen af tillægsforsikringen har gjort os i stand til at holde driften så stabilt som muligt og sikre kapacitet på markedet for vores kunder i årets sidste tre måneder,” skriver Mærsk videre.

Men billedet vil fortsætte i 2024 med fortsat højere forsikringspræmier for skibe på vej til Israel, og det betyder nu, at Mærsk officielt implementerer en Emergency Risk Surcharge (ERS) for al kundefragt, der losses ved israelske terminaler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også